Sådan kan dørlukkere forhindre brande i at sprede sig

Ild er en af vores vigtigste ressourcer. Civilisationerne begyndte først at vokse, da vores forfædre lærte at tæmme ilden for ca. 400.000 år siden. Det gjorde det muligt for mennesket at flytte til koldere områder, lave mad og forbedre livskvaliteten.
Selvom denne vigtige kemiske proces har haft mange ødelæggende konsekvenser gennem historien, viser statistikker for brandsikkerhed i Europa og Nordamerika væsentlige forbedringer i løbet af de seneste årtier.
Bekymringer om brandsikkerhed har formet meget af det 20. århundredes arkitektur og bygningsdesign. I takt med at nye bygninger er bedre udstyret til at håndtere brande, har det moderne liv dog introduceret mange nye farer og trusler mod brandsikkerheden.
Hvordan spreder brande sig?
Ifølge John Drengenberg, Consumer Safety Director hos Underwriters Laboratories, spreder moderne brande sig hurtigere. Han siger, at man for 30 år siden havde omkring 14 til 17 minutter til at slippe ud af et brændende hus.
“I dag, hvor store dele af hjemmet består af syntetiske materialer, har man omkring 2 til 3 minutter til at komme ud”, siger han til This Old House.
En lille flamme kan blive til en livstruende brand på mindre end 30 sekunder. På samme måde kan flammerne omslutte en hel bygning på få minutter.
Flammerne kan især sprede sig endnu mere aggressivt, hvis de kommer i kontakt med kemikalier som hygiejneprodukter eller maling. Selvom brande i starten udvikler lys røg, bliver denne hurtigt til en giftig og sort røg, der kan forgifte ofrene.
Hvordan kan døre reducere brandrisici?
Ild går på samme måde som beboerne gennem døre for at sprede sig fra et rum til et andet. Hvis de døre, der bruges, ikke er brandsikre, kan de i nogle tilfælde brænde ned og bidrage til ulykken.
Overholder de imidlertid de internationale brandstandarder som WF-CERTIFIRE fra British Woodworking Federation samt CE-mærkning under den Europæiske Unions byggevareforordning, kan dørene spille en vigtig rolle i beskyttelsen af bygninger.
Branddøre kan hjælpe med at inddæmme brand i et rum eller forsinke spredningen. Relevante lukkebeslag komplementerer systemet, så det forhindrer brandspredning ved at fungere som en fri svingdørslukker for branddørene. Visse moderne dørlukkere kan desuden fungere i kombination med en brandalarm eller et røgdetektionssystem. Når flammerne aktiverer disse, udløser alarmen branddørlukkerne for at forsegle rummene og forhindre flammerne i at sprede sig yderligere.
Døre og dørlukkere kan redde liv
I januar 2020, da en massiv brand brød ud i garagen hos en familie i Chicago, stod bilerne i flammer. En branddør forhindrede imidlertid flammerne i at sprede sig og udløste alarmen. Røgdetektorer vækkede familien, som sammen med deres hund slap uskadte. Det præcis modsatte sker på tragisk vis alt for ofte.
I 2017, da Glenfell Tower, en 24-etagers boligblok i det nordlige London, brændte ned, mistede 72 personer livet. Mange anser dette for at være en af de værste tragedier i Storbritannien i nyere tid.
På steder med meget trafik, f.eks. sundheds- og plejeinstitutioner som hospitaler og plejehjem, kan man se flere mobilitetsproblemer. Helen Hewitt, der er Chief Executive for British Woodworking Federation, mener, at branddøre og -lukkere i komplekser med mange beboere er vigtige for at beskytte de mere sårbare beboere.
“Vi har alle brug for at føle os sikre inde i bygninger, ikke mindst når vi sover”, siger Helen Hewitt til Care Home Professional. “Virksomhederne og andre operatører, der står for drift og vedligeholdelse af bygningerne, har et ansvar for at sikre beboernes sikkerhed – og som branche skal vi fortsat yde eksperthjælp for at sikre korrekt specifikation, installation og løbende vedligeholdelse af branddøre,” tilføjer hun
Vi tæmmer ilden og skaber fremskridt
Branddøre og -lukkere er nogle af mange moderne beviser på, hvordan mennesket har lært at tæmme ilden, hvilket har bidraget væsentligt til vores fremskridt. Hvert år giver bygningsejere og brandmænd disse branddøre og -lukkere æren for at forhindre katastrofer.
Når det er sagt, så kan brande ikke altid forhindres. De kan fortsætte med at blusse op og forvolde skade på trods af indsatsen. Selvom der ikke findes en enkelt løsning, der kan sikre, at brændende hjem aldrig igen kræver liv, kan bygninger med det rette adgangssystem reducere risiciene og forhindre, at det værst tænkelige sker.
Written by dormakaba Editorial Team
dormakaba er en af verdens tre førende virksomhederne inden for adgangskontrol og sikkerhedsløsninger.